Letlands skove fortæller en historie om modstandsdygtighed, transformation og tilpasning til politiske, sociale og miljømæssige omvæltninger. Det viser en ny undersøgelse, Drivkræfter bag ændringer i skovarealer, forvaltning og politik i Letland: Over et århundrede med forandringer, udgivet i Træer, skove og mennesker, undersøger, hvordan skiftende politiske regimer og forvaltning har formet en af Europas mest skovrige nationer.
Ved hjælp af den analytiske ramme PESTEL, der undersøger politiske, økonomiske, sociale, teknologiske, miljømæssige og juridiske faktorer, følger forfatterne seks vigtige historiske perioder, fra det russiske imperium og den tidlige uafhængighed til den sovjetiske besættelse, overgangen efter 1991 og det endelige medlemskab af Den Europæiske Union.
Deres resultater? Politiske og økonomiske drivkræfter har konsekvent domineret beslutninger om skovforvaltning, og deres indflydelse har ændret sig i takt med Letlands forvaltningssystemer.
Under den sovjetiske besættelse og krigen blev Letlands skove udnyttet og økologisk forringet. Siden landet genvandt sin uafhængighed og blev medlem af EU i 2004, har det gjort store fremskridt i retning af bæredygtig skovforvaltning. Demokratiske institutioner, moderne teknologi og EU's miljøpolitikker har fremmet gennemsigtighed, genplantning af skov og beskyttelse af biodiversitet.
I dag dækker skovene mere end halvdelen af Letlands territorium og spiller en afgørende rolle i landets økonomi og inden for rammerne af den europæiske grønne pagt. Forskningen fremhæver, at mens klimaforandringer antages at være den dominerende faktor, der påvirker bioressourcer, skal politiske og institutionelle beslutninger også indregnes som afgørende kræfter.
Den lettiske sag understreger en bredere europæisk lære: Støtte til adaptiv og bæredygtig udvikling kræver anerkendelse af alle drivkræfter, miljømæssige og andre.
For at læse hele artiklen: https://doi.org/10.1016/j.tfp.2025.101015